Faste læsere

onsdag den 29. februar 2012

Justitsministre søger ideer til at dæmpe had mod!!

Jeg tillader mig at bringe hele JPs artikel til sidste punktum, da jeg er ved at kvæles i håbløs naivitet fra løgne og latin regeringens dystre viden om hvorledes de faktiske forhold indleves.

Nu ved vi desværre hvor kimen til ministernes bekymring skal findes og hvor de starter.

Hvilket betyder, at jeg foreslår de naive ministre i Helle Thorning Skatteåls regering starte med at få muslimerne til at acceptere Danske værdier og normer.

Vil de ikke, ja så er vejen ud af Danmark og farvel til evig forsørgelse 'for flertallets vedkommende'.


Her er min ide og vejen for de to røde ministre bekymringer!

 

jp.dk 29.02.2012

Ministre søger ideer til at dæmpe had

Offentliggjort 29.02.12  kl. 06:44 
Politiet kan ikke alene dæmpe vold, der skyldes intolerance. Andre skal hjælpe til.

Justitsminister Morten Bødskov (S) vil dukke op for at høre om de initiativer, som deltagerne i løbet af 12 timers gruppearbejde er nået frem til. Foto. Lars Krabbe

Idrætsfolk, pædagoger, erhvervsfolk og andre samles nu for at udvikle idéer til, hvordan had og intolerance kan blive sendt uden for banen.

Sammen med chefen for Politiets Efterretningstjeneste vil to ministre forsøge at fyre op under arrangementet, der finder sted torsdag i København.

Dyster baggrund

Både justitsminister Morten Bødskov (S) og social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) vil efter planen dukke op for at høre om de initiativer, som deltagerne i løbet af 12 timers gruppearbejde er nået frem til.

Baggrunden for mødet er dyster. Bøsser bliver tævet på grund af deres seksualitet. Muslimer bliver spottet på grund af deres tro. Og jøder med kalot advares mod at færdes bestemte steder på grund af risikoen for at blive overfaldet.

- Hadforbrydelser og den intolerance, der er baggrunden for dem, skal vi som samfund ikke acceptere, siger Karen Hækkerup i en pressemeddelelse.

Ekstremt lokalt

Og heri understreger chefen for PET, politimester Jakob Scharff, at politiet ikke alene kan få bugt med problemet.

Derfor deltager repræsentanter for et par store virksomheder, boligselskaber og kommuner i torsdagens diskussioner.

Her vil de blandt andet møde politifolk fra Nordjylland, Østjylland og Københavns Vestegn - og mange andre.

Den såkaldte camp foregår under overskriften "Ekstremt lokalt."

Nytænkning

Programteksten udstråler ikke beskedenhed. Tværtimod. 12 timers intenst gruppearbejde vil producere resultater, "som det normalt vil tage måneder at udvikle," lyder det.
Selve mødestedet inviterer til nytænkning.

Gruppearbejdet, som guides af en professionel procesleder, vil foregå på AFUK, Akademiet for utæmmet kreativitet, i København.
Ritzau

1 kommentar:

  1. Vi kan konkludere at både Bødskov og Hækkerup ser
    sagen fra muslimernes side, og at det er OS der skal rette ind.
    Før muslimer kom til Danmark kunne jøder (og bøsser) færdes frit.

    De flotte gruppemøder er intet værd.

    SvarSlet