Pjevs historie

Pjevs historie:

En person som dyrkede rævejagt købte hende til dette brug. Træningen af ham bestod i/af at han havde indfanget vilde katte som blev lukket inde i hans garage sammen med Pjevs som så skulle 'pelse' katten.

Af en eller anden årsag, mente han at hun ikke var skarp nok, hvorfor han solgte hende. Hun nåede på en måned af have 5 ejere, ejere som alle efter et par dage måske en uge, enten afleverede hende til den tidligere ejere, eller blot i ly af mørket, afleverede hunden afbundet til en lygtepæl eller lignende.

Og der stod hun afbundet til næste morgen. Tja, den sidste ejere afleverede hende til en af mine venner som havde en gård.

Men her havde han også en Mastif.

Jeg kom tilfældigvis forbi og da havde min vens hund Pjevs mellem kæberne, -og min ven, hm han ville aflive Pjevsen efter vi havde fået hende fri fra hans hund.

Han tilbød mig efterfølgende at jeg kunne få 'resterne' af Pjevsen.

Jeg havde ellers besluttet mig for ikke af have flere hunde (har haft Tysk Korthår til jagt og efterfølgende to Dobermann). Jeg har været aktiv træner og hundeinstruktør i mange år og havde
besluttet mig for at nu skulle tiden anvendes til andet, -derfor.

Men jeg kunne ikke stå for det lille arrige kræ og tog den med hjem og besluttet mig for at finde nogle kærlige mennesker til kræet. Dem fandt jeg efter en uge, en uge hvor jeg havde knyttet mig til bæstet.

Jeg havde på det tidspunkt heste på min ejendom og det var sommer og ja, jeg var i foldene for at renovere det elektriske hegn, og her fulgte Pjevsen med og på intet tidspunkt forlod min nye ven mig.

Nå, men de nye ejere kom for at se Pjevs an, -og jeg tjekkede for at se om de kunne med hunden. Det forløb helt fint og efter nogle timers tid kørte de med hende. Jeg havde sat mig den betingelse at kunne de ikke med hende, skulle jeg havde hende tilbage. Det var i øvrigt fredag den aften.

Lørdag morgen var jeg i stalden og muge boksene og telefonen ringede. Ja, gæt engang! En time senere lande de nye ejere med hunden og afleverede hende, og hun blev efterfølgende hos mig.

Det fortrød jeg aldrig.

Efter lige at måtte bruge et par uger for at opdrage hende, blev hun godt omgængelig, men skulle lige holdes i ørerne en gang i mellem.

Jeg havde hende i, jeg tror 7 eller 8 år. År som jeg stadig glæder mig over og ja savner hende også.

Hun døde af kræft i maven efter at have være sløj i nogle dage. Underligt, men hunde er 'sku' kloge.

Min daværende samboende som jeg boede sammen med på gården, (vi var flyttet fra hinanden) kom dagligt og luftede hende etc., når hun var på vej hjem fra sit natarbejde og jeg var på arbejde.

Pjevs ligesom ventede på at min daværende sambo kom hjem, for da hun lukkede sig ind og så at Pjevs var på vej væk, ringede hun til mig for at jeg skulle komme hjem, men sådan gik det ikke.

Min daværende sambo tog hende i sine arme og ville køre til dyrlægen, men da hun fik hunden i sine arme udåndede hunden. Hun lagde Pjevs ind i sit vattæppe og igen på sofaen, og der lå hun, da jeg kom hjem.

Hun døde for en del år siden, men efter jeg havde læst Kennys sidste nye om hans lille ven Cordy, fik jeg ligesom lyst til at mindes min trofaste ven Pjevs.

mvh.
frober ...